Læs hele nyheden...

Laboratorier
I Havets Hus vil der blive etableret rammer, der understøtter samarbejder mellem forskning og erhverv. Fx 'state-of-the-art' laboratorier bemandet med en tekniker og en laborant, der har ansvar for at tingene fungerer. Både faciliteter og personale kan lejes i kortere eller længere perioder.
Disse faciliteter har de færreste mindre eller nystartede virksomheder mulighed for selv at etablere og bemande. I praksis betyder det ofte, at de fleste virksomheders eneste alternativ er at købe sig til undersøgelserne på laboratorier. Det er ofte både dyrt og besværligt, fordi laboratorierne sjældent befinder sig i nærheden af virksomhedens øvrige aktiviteter.
Laboratorierne i Havets Hus vil omfatte 2000 kvadratmeter våd- og tørlaboratorier til forsknings- og undervisningsbrug, herunder en lang række funktionsrum såsom klimarum, væksthus og isotopgodkendt laboratorium.
Derudover kommer 500 kvadratmeter overnatnings-, opholds-, kontor- og mødefaciliteter samt udendørs faciliteter.