Læs hele nyheden...

Grenaa Havn
Havets Hus vil med sin placering på Grenaa Havn få direkte adgang til Kattegat og de indre danske farvande. Havnen i Grenaa har tidligere været en industrihavn, men undergår i øjeblikket en større udvikling, der betyder, at helt nye typer virksomheder etableres på havneområdet. Virksomheder, der har fokus på det potentiale, der ligger i udviklingen af havets ressourcer.
Grenaa Havn og etableringen af Havets Hus udgør dermed et solidt grundlag for fremvæksten af nye grønne erhverv. Og forventningen er da også, at Havets Hus kommer til at spille en væsentlig rolle for etableringen af de forsknings- og erhvervssamarbejder, der udgør fødekæden for erhverv relateret til miljø, energi og fødevarer.