Program for Forskningens Døgn

Program for Forskningens Døgn i Havets Hus/Kattegatcentret den 2. maj (folkeskoler, gymnasie- og HTX-elever og Åbent Hus).

Det er andet år i streg, at Havets Hus/Kattegatcentret inviterer til Forskningens Døgn. Sidste år blev folkeskole- og gymnasieelever en hel del klogere på alger og alt det, de kan bruges til.
Den 15. april 2013

Program for folkeskoler (6.-9. klasse)

 

Kommer fremtidens energi fra havet? Lær om havmøller, bølgeenergi, bioenergi fra alger eller konstruer din helt egen alternative og bæredygtige energi-teknologi. Hør også, hvordan klimaforandringerne truer dyr og planter i Arktis.

 

Tag dine elever (6.-9. klasse) med til arrangementet ”Energi fra havet” i Havets Hus/Kattegatcentret i Grenaa den 2. maj 2013 fra kl. 09.00-11.30 i forbindelse med Forskningens Døgn og lær om bæredygtig energi fra havet.

 

Program:

 

09.00: Velkomst og udlevering af quiz
09.05: Oplæg om klimaforandringer
09.20: Besøge stande og rundvisning i AlgeCenter Danmark

11.15: Fælles afslutning

11.30: Tak for besøget

 

Praktiske oplysninger:


Det er gratis at deltage i arrangementet.

 

Tid & sted: Kl. 09.00-11.30 den 2. maj 2013 i Havets Hus/Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa. Det er vigtigt at eleverne deltager i hele programmet.

 

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Havets Hus/Kattegatcentret, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut. Aalborg Universitet deltager desuden i arrangementet.

 

NB: Tilmelding senest 1. maj til Lars Hagelskær Wieland på lhw@kattegatcentret.dk.

 

 

 

 

Læs om Forskningens Døgn i Havets Hus/Kattegatcentret i 2012

 

 

Program for Gymnasie- og HTX-elever

 

Lær om algebaseret bioenergi, dyrefoder produceret af alger og om, hvordan dyrkning af alger kan give et renere havmiljø. Diskuter derefter med rigtige politikere, eksperter og interesseorganisationer: Skal Djursland satse på lokalt og bæredygtig produceret algeenergi?

 

Tag dine elever med til arrangementet ”Energi fra havet” i Havets Hus/Kattegatcentret i Grenaa den 2. maj 2013 fra kl. 13.00-15.30 i forbindelse med Forskningens Døgn og giv dem et indblik i hvordan og hvorfor det kan være relevant at dyrke alger i danske farvande - og få samtidig en autentisk oplevelse af, hvordan den naturvidenskabelige forskning har betydning for den politiske beslutningsproces.

 

Som forberedelse til besøget skal eleverne læse ”Ansøgning til Havdirektoratet”, der er en realistisk ansøgning til "Havdirektoratet" om etablering af et algedyrkningsanlæg i farvandet langs stranden syd for Grenaa. Denne ”case” er udgangspunktet for en paneldiskussion, hvor eleverne med et panel bestående af politikere, eksperter og repræsentanter fra udvalgte interesseorganisationer skal diskutere fordele og ulemper ved etablering af algedyrkningsanlægget - og om der overhovedet skal gives tilladelse til etableringen. Inden paneldiskussionen har eleverne besøgt en række stande og indsamlet viden om algeproduktion og –anvendelse. I Panelet sidder bl.a.:

 

  • Jonas Dahl (SF)
  • Hans Husum (V)
  • Flemming Holm Rasmussen (Destination Djursland)
  • Lars Sloth (Danmarks Naturfredningsforening)
  • Annette Bruhn (Aarhus Universitet)
  • Jens Reddersen (DGI Karpenhøj) 

 

Program:


13.00: Velkomst
13.05: Oplæg om klimaforandringer
13.15: Oplæg om alger: "Dyrkning af makroalger - en ny industri med grønt aftryk?"
13.30: Eleverne besøger stande + rundvisning i AlgeCenter Danmark
14.45: Paneldebat

15.30: Tak for besøget

 

Praktiske oplysninger:
 

Det er gratis at deltage i arrangementet.

 

Tid & sted: Kl. 13.00-15.30 den 2. maj 2013 i Havets Hus/Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa. Det er vigtigt at eleverne deltager i hele programmet.

 

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Havets Hus/Kattegatcentret, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut. Aalborg Universitet deltager desuden i arrangementet.


Tilmelding senest den 25. april til Lone Thybo Mouritsen på lm@havetshus.dk. Begrænset deltagerantal.

 

 

 

 

 

 

Læs om Forskningens Døgn i Havets Hus/Kattegatcentret i 2012 

 

Program for Åbent Hus

 

Kommer fremtidens energi fra havet? Lær bl.a. om havmøller, bølgeenergi, bioenergi fra alger og klimaforandringer.

 

Kom til arrangementet ”Energi fra havet” i Havets Hus/Kattegatcentret i Grenaa den 2. maj 2013 fra kl. 16.00-18.00 i forbindelse med Forskningens Døgn og få et indblik i bæredygtig energi fra havet.

 

Der vil være mulighed for at få en rundvisning i AlgeCenter Danmark, høre spændende foredrag og besøge en lang række stande om alt lige fra bioenergi og klimaforandringer til havmøller og bølgeenergi. Du kan også smage på lækre fødevarer med tang og få en flot plakat med opskrifter med tang som hovedingrediens.

 

Program:

 

16.00: Velkomst

16.15: Oplæg om alger: "Hvad er alger, og hvad indeholder de?"

16.30: Rundvisning i AlgeCenter Danmark

16.45: Oplæg om bæredygtig algeenergi

17.00: Rundvisning i AlgeCenter Danmark

17:15: Oplæg om dyrefoder af alger

17.30: Rundvisning i AlgeCenter Danmark

17:45: Oplæg om klimaforandringer

18:00: Tak for besøget

 

Praktiske oplysninger:

 

Det er gratis at deltage i arrangementet.

 

Tid & sted: Kl. 16.00-18.00 den 2. maj 2013 i Havets Hus/Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa.

 

Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Havets Hus/Kattegatcentret, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut. Aalborg Universitet deltager desuden i arrangementet.

 

 

Om Forskningens Døgn:

 

Uddannelsesministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn, der er en landsdækkende forskningsfestival, som blev afholdt for første gang i 2005. Sekretariatet for Forskningens Døgn er placeret i Styrelsen for Forskning og Innovation og varetager den overordnede koordinering og markedsføring af Forskningens Døgn.

 

Styrelsen for Forskning og Innovation står også for det officielle åbningsarrangement, hvor Forskningskommunikationsprisen også overrækkes. I 2012 foregik åbningsarrangementet på Københavns Universitet den 19. april, hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary deltog og overrakte Forskningskommunikationsprisen. I år foregår den officielle åbning af Forskningens Døgn på VIA University College i Aarhus den 2. maj med deltagelse af blandt andre uddannelsesminister Morten Østergaard.

 

Formålet med Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning hos den danske befolkning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag. Forskningens Døgn henvender sig til alle, der er åbne for at blive underholdt og lære nyt - og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation.

 

Læs mere om Forskningens Døgn her

 

 

Tilmelding

Tilmelding folkeskoler: senest 1. maj til Lars Hagelskær Wieland på lhw@kattegatcentret.dk. Begrænset deltagerantal.

 

Tilmelding gymnasier og HTX-elever: senest den 25. april til Lone Mouritsen på lm@havetshus.dk. Begrænset deltagerantal.

 

Tilmelding Åbent Hus: Kræver ingen tilmelding


Havets Hus
Bookmark and Share

 

 

 

 

 

 

Du er altid velkommen til at ringe! + 45 20 27 65 53