Undervisning

Undervisning

Havets Hus indrettes med faciliteter så børn, unge og studerende kan gennemgå naturvidenskabelige undervisningsforløb i et alternativt læringsmiljø med stor faglig ekspertise.

Undervisningen vil foregå i særligt indrettede undervisningslaboratorier og udendørs bassiner, hvor der er mulighed for at eleverne selv kan udføre undersøgelser og eksperimenter.

Endelig skal der være overnatningsfaciliteter, så skoleelever og studerende, får mulighed for at 'sove med hajerne', opleve havets nataktive dyr - eller slet og ret fordybe sig yderligere i de naturvidenskabelige emner. 

Ulla Linderoth, Læreruddannelsen i Silkeborg

Kvaliteterne i de uformelle læringsrum, som fx museer og oplevelsessteder, er i disse år ved at blive afdækket. Det er her tydeligt, at de uformelle læringsrum har måder at anskue undervisningen på, der supplerer den daglige undervisning på skolerne, og som kan styrke elevernes læring.